Se julekalender gratis på nettet

Elsker du at se julekalendre, og vil du gerne have mulighed for at se mange af de gode gamle klassikere, er der et sted på nettet, hvor det kan lade sig gøre gratis.

Du kan nemlig finde mange af de gode gamle DR julekalendre inde på deres tjeneste Bonanza. Herunder finder du et udvalg af de julekalendre, som du kan se derinde.

Bamses Julerejse

Først og fremmest kan du vælge at kaste dig over Bamses Julerejse, som ligger gratis tilgængelig inde på DR’s tjeneste Bonanza.

Her kan du finde alle 24 afsnit af den gode gamle julekalender fra 1996. Sidenhen er den blevet sendt på tv yderligere tre gange, men nu ligger hele kalenderen altså tilgængelig online, så du ikke skal vente på, at DR genudsender den til december. Følg Bamse, Kylling og Ælling i deres rejse mod julemanden med alle de ting, han har tabt ud af sin kane.

Jul på Kronborg

En anden julekalender du også finder derinde er Jul på Kronborg. Den blev knap så populær som så mange andre julekalendre, men den kan stadig godt tåle et gensyn, hvis du er vild med jul.

Den blev sendt første gang på DR tilbage i 2000, og den er kun blevet genudsendt en enkelt gang sidenhen. Den foregår på netop Kronborg, hvor familien Juhl er flyttet ind på slottet med det formål at tjene nok penge til at kunne redde slottet fra at blive solgt.

Jul på Slottet

Hvis du kan huske Prins Valentin og Prinsesse Miamaja, så kan du også huske Jul på Slottet. For det er de to primære roller i denne forrygende julekalender fra 1986. Selvom den har så mange år på bagen efterhånden, betyder det ikke, at den ikke er et gensyn værd nu om dage.

Julekalenderen har mange fantastiske skuespillere med på rollelisten, hvor du blandt andre finder Morten Grunwald, Waage Sandø, Allan Olsen, Ole Thestrup og mange andre. En fantastisk julekalender, der sidst blev genudsendt på tv i 2013, og som blandt andet har en masse gode sange, som mange stadig husker den dag i dag.

Jul i Gammelby

Sidst, men ikke mindst, finder du også den gode gamle klassiker Jul i Gammelby, som er helt tilbage fra 1979. I tiden op til havde man ellers kun brugt dukker i julekalenderne, men Jul i Gammelby er udelukkende med rigtige skuespillere, som fik den til at skille sig markant ud, da den blev sendt i tv for første gang i 1979.

Kalenderen finder sted i Gammelby, som primært består af rekvisitter og elementer fra Den Gamle By i Aarhus. Julefesten står på spil, og nisserne og børnene arbejder hårdt for at redde den. På rollelisten er blandt andre Ove Sprogøe, Karen Lykkehus, Lars Lohmann og Poul Glargaard.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.